VELKOMMEN TIL REBILD KALKMINELØB 2025
Danmarks måske smukkeste motionsløb gennem natur, bakker og kalkminer.
LØRDAG DEN 20. SEPTEMBER 2025
BILLETSALGET STARTER DEN 15. DEC. 2024
KØB BILLET HER
Rebild Kalkmineløb er en unik motionsoplevelse, hvor du kommer tæt på noget af Danmarks mest spektakulære natur. Løbet fører dig tæt forbi de smukke Rebild Bakker, klare kilder og gennem skovområder i den smukkeste efterårspragt, og som et særligt højdepunkt skal du løbe gennem de historiske Thingbæk Kalkminer – en uforglemmelig kort strækning, hvor stemningen og de smukt oplyste miner tager dig helt ind i en anden verden.
Kom og oplev et motionsløb i noget af Danmarks mest betagende natur! Rebild Kalkmineløb byder på en uforglemmelig løbeoplevelse med distancer for alle niveauer og for hele familien.
Ruten strækker sig omkring Gravlev Sø i Lindenborg Ådal. Du kommer op over REGAN Vest og op på det højeste punkt i området med en imponerede udsigt over Rebild Bakker.
Dit startnummer gælder også som entrebillet til hele Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer, der er et oplevelsescenter hvor du kan se alle udstillingerne om KALK, KILDER, KUNST og KOLD KRIG og op i det nye Kildetårn med udsigt over Rebild Bakker.
DISTANCER FOR ALLE
Rebild Kalkmineløb har distancer til både erfarne løbere og familier, så alle kan nyde naturen og den særlige atmosfære:
- Vi tilbyder i år igen en børne- og klapvognsvenlig rute på 3 km.
- Derudover har vi ruter på 5 km, 10,5 km og halvmaratondistancen på 21,1 km.
- Der vil være tidtagningschip for alle deltagere på 10,5 og 21,1 km.
RUTEBESKRIVELSE:
Ruterne går primært ad grusveje, skov- og markstier og lidt på asfaltveje. Terrænet er til tider kuperet. 3 km ruten kan gennemføres med barnevogn, mens alle andre ruter bl.a. skal op over “Bjergetapen med den særlige udsigt”, som tidligere deltagere med sikkerhed husker. Trailsko vil give dig en fordel her og i skoven, men er ikke nødvendige for at gennemføre løbet.
ET LØB MED FOKUS PÅ KVALITET, OPLEVELSE OG DEPOTER
Langs ruten finder du bemandede depoter med koldt at drikke og forfriskninger, der sikrer, at du får det bedste ud af din oplevelse. Hver distance giver dig mulighed for at opleve den varierede natur, som gør løbet helt specielt. Her venter stejle bakker, frodige dale og den berømte Thingbæk Kalkmine, som giver en kort, men mindeværdig oplevelse dybt nede under bakkerne og de åbne landskaber.
PROGRAM OG PRAKTISK INFORMATION
- Kl. 9.00-10.30: Afhentning af startnumre –
- Kl. 10.45: Mød op og vær klar til praktisk info inden løbet ved start- og målportalen
Ankom i god tid og få dit startnummer – gør dig klar til en fantastisk dag med parkering, forberedelser og mulighed for at finde dit eget spot ved startportalen inden løbet går i gang. - Kl. 11.00: Løbsstart
Vi sender deltagerne afsted i grupper for en sikker og spændende oplevelse.
START/MÅLOMRÅDE
Der er start og mål ved Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer. Efter løbet er der rig mulighed for at blive i området på medbragte tæpper i de grønne områder. Der er også borde, bænke og stole samt indendørs cafe med kolde og varme drikke mv.
Med et startnummer til årets Kalkmineløb har du hele dagen adgang til Rebildcentret, som omfatter velkomstbygning, udstillingsbygningen, "Kildetårnet", udendørs arealer og ikke mindst Thingbæk Kalkminer.
FORPLEJNING OG MEDALJER
For at minimere spildet tilbyder vi tilkøb af en lækker wrap og/eller en smuk medalje – vælg det, der passer dig:
- Wrap (frisklavet på dagen): 55 kr.
- Medalje: 40 kr.
GRATIS PARKERING OG NEM ADGANG
Gratis parkering ved Rebildcentret gør det nemt at deltage og nyde løbsdagen uden stress. Adresse: Røde Møllevej 4, 9520 Skørping. Kør gerne sammen med andre – det er bæredygtigt.
OVERNAT TÆT PÅ
Kommer du/I langvejs fra, er der fine overnatningsmuligheder på bl.a. følgende steder:
Rold Storkro (1,3 km)
Comwell Rebild Bakker (2,8 km)
Danhostel Rebild, Rebild Vandrehjem (2,8 km)
DET MED SMÅT
Ved tilmelding accepterer du, at du deltager på eget ansvar og risiko. Arrangøren kan ikke drages til ansvar for skader på egen person eller andre samt tredjemands ejendom.
ARRANGØRER
Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer og Rold Skov Orienteringsklub
KOM OG MÆRK
- hvorfor Rebild Kalkmineløb er et af de mest naturskønne motionsløb i Danmark – vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag fuld af natur, motion og unikke oplevelser!
LINK TIL SPORTSTIMING BILLETSALG
https://www.sportstiming.dk/event/15199
DELTAGERANTAL
700 billetter.
Salg indtil uge før start. (14. september 2025)
PRISER
3 km:
Barn (0-11 år) 119 DKK
Voksen 169 DKK
5 km: 219 DKK
10,5 km: 279 DKK
21,1 km: 329 DKK
Medalje: 40 DKK
Wrap: 55 DKK