Rebildcentret med Thingbæk Kalkmimer er et privat museum, oplevelsescenter og lokalt mødested
Rebildcentret er hverken et plejecenter eller et indkøbscenter. Om det skal kaldes et museum eller et kultur- og oplevelsescenter kan vi ikke helt beslutte os for. Det fungerer som begge dele, og derudover som lokalt mødested.
Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer er stedets fulde navn. Det er en videreudvikling af den gode, gamle attraktion Thingbæk Kalkminer, som billedhuggeren Anders Bundgaard åbnede som underjordisk skulpturmuseum i 1935.
Stedet har altid været i privat eje, og det drives i dag af Rebildcentrets Kultur- og Kunstfond uden offentligt driftstilskud. Den nuværende ejer, Niels Moes, købte stedet i 2006, hvilket blev starten på en udvikling af stedet, som stadig pågår.
Scroll ned og læs mere.
Stedets historie starter engang før 1650
Hvor længe, der har været vandmølle ved kilden i Thingbæk vides ikke, men Johannes Mejer tegnede Thingbæk Mølle ind på sit kort over Jylland i 1650. 216 år senere, blev Anders Bundgaard født få kilometer fra Thingbæk. Som barn besøgte Anders Thingbæk Møllegård, hvor der ud over mølledrift var landbrug og kalkindvinding – og han forelskede sig i stedet.
Som 40-årig var Anders blevet en anerkendt billedhugger, der havde råd til at købe Thingbæk Møllegård, da den blev sat til salg. Det siges, at stedet var ret forfaldent dengang i 1904. Anders indsatte sin bror som forpagter af ejendommen, og han fik sat skik på både bygninger, mølledrift, landbrug og kalkindvinding i åbent brud.
I 1920 var Anders Bundgaards ældste søn, Christian, blevet voksen. Nu overtog han driften af Thingbæk Møllegård. Christian var ingeniør og sikkert mere interesseret i minedrift end landbrug.
Christian effektiviserede kalkindvindingen ved at grave minegange vandret ind i bakken, så der kunne indvindes kalk både sommer og vinter. Han byggede også et moderne kalkbrænderi, hvor ovnene kunne brænde kalk i døgndrift.
Far Anders ejede stadig stedet og fulgte med i driften, når han kom på besøg. I 1933 udstillede Bundgaard en række gips-skulpturer på Nordjysk Udstilling i Aalborg. Efterfølgende placerede han disse og flere værker i minegangene i Thingbæk, mens der stadig blev indvundet kalk. I 1935 åbnede han minerne for offentligheden som underjordisk skulpturmuseum, og siden har utallige gæster fra ind- og udland ladet sig betage af den særlige stemning under jorden.
Minedriften ophørte i 1939.
Anders Bundgaard
- fra vogterdreng til berømt kunstner, mine- og museumsejer
Anders Bundgaard (1864 –1937) blev født i Ersted få kilometer fra Thingbæk. Faderen var husmand, træskomager og en fantastisk historiefortæller, hvilket stimulerede Anders’ fantasi. Hans talent for at tegne og klippe karikaturer viste sig tidligt, hvilket til tider gav udfordringer.
Allerede som 4-årig fik Anders sit første job som vogterdreng. Som 15-årig rejste Anders til København, hvor han levede af tilfældigt arbejde, indtil han 1884 kom på teknisk skole. Fra 1883 til 1888 arbejdede han hos billedhuggeren F.E. Ring og uddannede sig fra 1885 til 1887 på Kunstakademiet. Fra 1892 til 1900 tog han på den obligatoriske dannelsesrejse til Sydeuropa.
Efter hjemkomsten arbejdede han for arkitekten Martin Nyrop, som var i gang med tegningerne til Københavns Rådhus. Det blev starten på et frugtbart samarbejde, som skaffede Bundgaard både anerkendelse og bestilling på flere opgaver.
Anders Bundgaard fortsatte linjen fra rådhusudsmykningen i den ydre udsmykning af det nye Christiansborg, hvor han udførte Kongeportalen, Rigsdagsportalen og en række portrætmasker af kendte mænd.
Sit store gennembrud fik han med Gefionspringvandet. Hans evner for både anekdotiske pointer og monumental form gjorde ham til skaber af en række store monumenter med nationalt indhold, som monumentet over de nordiske frivillige i 1848 og 1864 ved Kastellet i København, Genforeningsmonumentet i Randers og Mindehøjen i Søndermarken for de danske udvandrere.
Anders Bundgaard var Ridder af Dannebrog.
Som 40-årig købte Anders Bundgaard Thingbæk Møllegård på sin hjemegn. Mens han selv arbejdede med kunst i hovedstaden, drev først han bror og senere hans søn ejendommen med mølledrift, landbrug og kalkindvinding. I 1935 åbnede Bundgaard Thingbæk Kalkminer som underjordisk museum for sine egne værker.
Der er meget mere at fortælle om Anders Bundgaards eventyrlige liv. Hør historierne på en guidet rundvisning i Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer, eller læs Lars Rigborgs Bundgaard-biografi, som kan købes i vores reception og online via linket her.
Carl Johan Bonnesen
- konkurrenten som blev med-udstiller i Bundgaards museum
Carl Johan Bonnesen (1868 – 1933 ) var en dansk billedhugger, som gennem hele karrieren konkurrerede med Anders Bundgaard om offentlige opgaver. Carl Johan var født i Aalborg og har således også tilknytning til vores egn.
Bonnesen blev uddannet på Kunstakademiet i perioden1887 til 1889. Carl Johan afslørede i sine tidlige arbejder en interesse for eksotiske motiver med figurgrupper af barbarer, hunnere, asiater og andre, en motivkreds, som i 1898 forstærkedes af hans rejse til Egypten og Østasien. Samtidens interesse for disse typer var fransk inspireret og fik et af sine mest afklarede udtryk i Bonnesens fremstilling fra 1891 af Kain, der ruger over menneskets skæbne.
Selvom Bonnesen havde haft Th. Stein og Christian Carl Peters som lærere på Kunstakademiet, ses i valget af primitive typer og dramatiske situationer en klar sammenhæng med Stephan Sinding, som Bonnesen havde haft kontakt til i Paris 1894-95. Som andre af epokens billedhuggere havde Bonnesen en vis tilknytning til brygger Carl Jacobsen, der bl.a. købte både Thor kører sine bukke og en Danserindegruppe til Carlsberg.
Bonnesen blev Ridder af Dannebrog 1910 og Dannebrogsmand 1932.
Efter Bonnesens død forærede billedhuggerens datter en række af faderens værker i gips til Aalborg Kommune med aftalen om, at kommunen skulle oprette et museum for Bonnesen. Løftet blev aldrig indfriet, og i 1969 blev værkerne placeret i Thingbæk Kalkminer side om side med Bundgaards.
Calr Johan Bonnesens datter, Gudrun Mangor, har udgivet en bog om sin far, som kan købes i vores reception.
Bogen om Niels Moes og hans arbejde med at udvikle Rebildcentret kan købes i vores reception og online.
Intet er umuligt
- Niels Moes er inddjælen bag Rebildcentrets udvikling
Niels Moes købte Thingbæk Kalkminer i 2006. Han har siden bygget Rebildcentret og i samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere udviklet stedet til et formidlingscenter med fokus på kultur, kunst og natur. Han har tillige været initiativtageren og drivkraften bag åbningen af Regan Vest, og Rebildcentret har i dag tillige udstillinger om Den kolde Krig og Regan Vest.
Niels Moes flyttede til egnen ved Thingbæk i 1976 og har siden tilkøbt landbrugsarealer, så Rebildcentret nu råder over et samlet areal på 75 ha.
Han har i en årrække arbejdet med natur- og kulturforvaltning i amter og Naturstyrelsen med særlig fokus på naturpleje, friluftsliv og formidling. Med baggrund heri har han udviklet Rebildcentrets landbrugsarealer til eng, overdrev, krat og urskov, der formidles i sammenhæng med Naturstyrelsens arealet over Regan Vest på 25 ha.
I foråret 2025 blev Gravlev Ådal-ruten åbnet af Dronning Mary. En stirute, der siden er certificeret som den næstbedste i Danmark. En stor del af denne rute ligger på Rebildcentrets areal og giver tillige adgang til andre stier på ejendommen og til Skillingbro Naturskole, som Niels Moes har etableret i en tidligere dambrugsbygning.
Rebildcentret er i dag et velbesøgt kultur- og oplevelsescenter. Skillingbro Naturskole og Rebildcentrets naturarealer modtager nu også mange gæster, f.eks. gennem det årlige Rebild Kalkmineløb med op til 800 deltagere.
Rebildcentrets Kultur- og Kunstfond
Driften af Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer blev i 2018 lagt over i den erhvervsdrivende fond, Rebildcentrets Kultur- og Kunstfond, som har en bestyrelse på 5 personer:
Niels Moes, Formand
Karsten Hvam Pedersen, Ingeniør
Julie Moes Drevsholt, Underviser
Mogens Hebbelstrup, Advokat
Jørgen Juul Jørgensen, Revisor
CVR-nr.
39861895
Adresse:
Røde Møllevej 4
9520 Skørping